Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54. D en n o rd isk e U d stillin g 1888 set fra Jerm ers T aarn ved St. P ed erstræ d e. R a a d h u set in d teg n et paa P la d s.
E fter F otografi.
1 r i j Hvad der derefter skete i Fællesudvalget, ser foreløbig ud som Ragnarok. Guderne
V i l * kæm per i Mørke, Lynene flammer, Jætterne mylrer frem fra alle Kroge, og Jorden
viger bort under Raadhuset. Man slæbte det nemlig paa Papiret fra den ene Ende af det gamle
Voldterræng til den anden, fra Løngangsstræde til Vendersgade. Atter fæster man Blikket paa det
forlængst opgivne Grønttorv, og Nyrop maatte indtegne Raadhuset her, i Aborreparken og ved
Nordsiden af Vesterbros Passage opfører man Raadhuse paa Papiret, og end ikke den gamle By
var hellig. Det var selve Nyrop der foreslog at lægge Raadhuset ved Gammeltorv, paa Grunden
mellem Torvet og Studiestræde. For at forstaa dette maa man huske, at Nyrop vel havde haft
nogle lykkelige Indskydelser, men endnu var han ikke kommet til Klarhed ovei Raadhuset som
en fritliggende, til alle fire Sider afsluttet Bygning. Dernæst gruede han stadig ved Udsigten til
Præsentérbakken, og endelig havde den historiske Grund i den gamle By en hemmelig Magt over
hans Sind. Et Raadhus, mente han, maatte være sluttet, og helst virke sammen med andre Byg-
ninger, og derfor er den mest fri Beliggenhed ikke den bedste; Pladsen ved Gammeltorv, hedder
det videre, med en Parentes, hvis Indhold dog ikke kan bestaa for en streng historisk Undersøgelse,
er „vistnok Byens højeste Punkt og gammel historisk Grund (de gamle Raadhuse laa paa Bispe-
gaardens Hjørne og paa Hjørnet af Skovbogade). Her vilde saa være samlet Universitet, Raadhus,
Bispegaard og Byens Hovedkirke, og Raadhuset vilde komme til at tage sig prægtigt ud mod
Gammeltorv med Frue og Petri Taarne i Baggrunden, og hvilke Ram m er vilde Husrækkerne
paa Torvet ikke danne for Raadhuset! Siden mod Nørregade, Hukket foran Frue Kirke m.v. vilde
ogsaa give interessante Opgaver". Medens de samtidige Arkitekter i Reglen ikke plagedes af no-
get Hensyn til deres Bygningers Omgivelser, og foretrak den regelmæssig symmetriske Kompo-
sition, har altsaa Hensynet til det bestaaende og Udsigten til et uregelmæssigt Anlæg haft en
særlig Tiltrækning for Nyrop, der tilføjer: Pladsen ved Gammeltorv synes jeg m aa være begej-
strende for enhver Arkitekt. Forgæves lød Borgmester Borups Stemme, at man vist slet ikke
havde Lov til at forhandle mere om Raadhusets Beliggenhed, da den jo engang for alle var blevet
fastsat. Dog lidt efter lidt stillede Stormen af og Mørket ophørte, men Magsvejr blev det aldrig
mere i Fællesudvalget, uagtet Sagen gik fremad. Der blev nedsat et Underudvalg til at forhandle
med Nyrop, og for dettes Medlemmer blev hans Konkurrencearbejde fototyperet. Noget klarede
det ogsaa op, da Jul. Thom sen og H. N. Hansen traadte ud af Underudvalget; i deres Sted valg-
tes Borgmester Jacobi og Meldahl. Jacobi var gunstig stemt for Nyrops Arbejde, og hvorledes
man hjalp sig ud over Meldahl skal senere berettes. Den g. Juli 1891 fik Stadsingeniør Ambt An-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
