Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
frygter maaste ogsaa sor, at Katholikerne fra sin Side skulle
fremsætte lignende Fordringer. Vi have ogsaa seet, at den
gamle Forsatning, hvad selve Kirkens første Livsregler an-
gaar, er i en sørgelig Afmagt, og at Nationalsynodernes
Mellemkomst er nødvendig for at tilveiebringe Orden i den
indre Stiftelse Thi Staten kan og vtk ikke udføre dette
Arbeide; den turde ikke forsøge paa at gjøre det alene, om
den end vilde. Kirkeregimentet er splittet imellem Kirke og
Stat, ingen af dem har tilstrækkelig Myndighed. En Stat,
hvori denne paa Kirkens Vegne med Kraft kunde gribe Ro-
ret, vilde være bedre end en Tingenes Tilstand, hvorunder
Kirkens største Interesser vanskjottes as Mangel paa orga-
niserede Myndigheder, Kan ikke Staten tage Ledelsen deraf
isin Haand, maa den overlade Arbeidet til Kirken, thi
Spørgsmaalet er om en Begyndelse til Kirkens indre Op-
løsning. Fordrer Staten selv som Garanti for dens An-
erkjendelse, at Kirkens Lære og Forfatning ikke uden dens
Samtykke forandres, kan og bør den ikke rolig se paa, at
enkelte Mænd inden Kirken lidt efter lidt undergrave Læren
og tilsidesætte alle kirkelige Regler; den bør ikke tillade, at
dette sker ved Præster, som den selv beskytter og lønner.
Denne Forvirring hænger saaledes truende over Forholdet
imellem Kirken og Staten; den har foranlediget en Mand,
som Adolphe Monod, der selv klagede over den overvægtige
Betydning, som man i Frankrige efter hans Mening til-
lagde den ydre Kirkesrihed, til at erklære: »den nuværende
Tilstand er en organiseret Uorden; og Hovedøiemedet med
Kirkens Reorganisation maa være at gjøre en Ende derpaa.
Dersom jeg troede, at den var blevet Kirkens normale og
endelige Vilkaar, da vilde jeg gaa ud af den; jeg aner-
kjender den og taaler den kun som en anormal og forbi-
gaaende Tilstand. Den har kun varet falt or længe —- han
skrev i 1849 — og den kræver bydende en Reform, som
jeg under Udøvelsen af mit Kald i Kirken altid har for
Øie.« Det er tilsidst kun Pengeinteresser, der knytter Kirken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
