Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
toulefois sans aucuno supekstition«4. Hans Embede var
dobbelt; paa den ene Side virkede han alene i Ordets
Forkyndelse og paa den anden Side var han Konsistoriets
Formand. ’
De Ældste, les ancjens, der ligesom Diakonerne, les
diackes, vare Lægmænd, valgtes tilligemed dem af Konsistoriet,
med andre Ord, af Præsten og de tilbageblivende Ældste og
Diakoner. Imidlertid skulde ogsaa de sorestilles Menigheden,
der kunde gjøre Judsigelser mod dem, som gik til Paakjen-
delse as de Konsistoriet overordnede Myndigheder. Men
denne Rettighed mistede Menighederne under Tidernes Løb,
og det blev anseet som deres Pligt uden videre at antage
sin Øvrighed. Det var de Ældstes Forretning at have
nøie Indseende med Menigheden og dens enkelte Lemmers
Vandel, og i Tilfælde af Brøst at anmelde dem for det
hele Konsistorium til videre Behandling. Ligesaa skulde de
drage Omsorg for, at Gudstjenesterne bleve holdte paa de
rette Tider og Stedet, og paase, at Menighederne samlede
sig dertil. Deres Ombud var iBegyndelsen ikke livsvarigt,
men man fandt snart, at man derved var bedst tjent.
Diakonernes anktion bestod i at sørge for de Fattige
og Nødlidende, Syge og Fængslede, samt at gaa i Husene
og katekisere Unge og Gamle. Naar Præsten var forhindret,
kunde han for-rette en Bøn og forelæse et Skriststykke, men
ikke prædike. Det er sormodentlig denne indskrænkede Del-
tagelse i Sjælesorgen, der er Grunden til, at Diakonerne i
den franske Kirke i Modsætning til de øvrige resormerte
Kirker-, hvor de kun havde Fattigpleien, ere ophøiede til i
Lighed med de Ældste at være Medlemmer af Konsistoriet
og de høiere Forfamlinger. Deres Ombud var ikke nogen-
sinde livsvarigt.
Endnu staar et as den reformerte Kirkes allervigtigste
Gjoremaal tilbage, nemlig Kirketugten. At varetage dennes
Haandhævelse blev ikke nogen enkelt Mand overdraget, da
den var forbundet med saameget Ansvar, og dens strenge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
