Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i8o
Farer og Fristelser paa hans Rejse til det fjærne
østerland, der vinker ham. At den som Allegori er alt andet
end let forstaaelig, har Jung-Stilling selv indrømmet ved
bag i Bogen at tilføje en stor og udførlig „Nøgle", uden
hvilken Læseren sikkert ogsaa vilde forvilde sig i
Meningsløshedens Labyrinth.
Den unge Mand, Bogens Helt, hedder Christian
Evgenius von Ostenheim og betegner det
Menneske, der, vakt ved den forberedende Naade, ledes af
Forsynet og har den rette Hjemve i sig. Rejsen,
han foretager, er Vandringen til Hjemmet. Han
indvies til Rejsen i en dunkel Klippeborg, hvor han føres
ned i en afskyelig Hvælving, der stinker af Mudder og
Raaddenskab. Dette betyder, at Mennesket skal erkjende
sin egen elendige Tilstand, og først naar dette er sket,
kan man føie Hjemve. Men den,-der skal lede ham ad
den vanskelige Vej, er Ura nia, den himmelske Visdom,
der fremtræder som en Kvinde, hvem Helten maa elske,
og som i Førstningen kun glimtvis træder op, saalænge
han endnu hildes i Fristelser, men som han siden, efter
at have besejret den ene efter den anden af disse, lykkelig
bliver formælet med. Den første og betydeligste Del af
Værket, som skildrer dette, skal altsaa betegne det vakte
Menneskes gradvise Bortvendelse fra Sanselighedens
Herredømme, til han tilsidst helt har givet sig hen til den
himmelske Visdom, der er ét med Sandheden selv.
Det hele er skildret i Form af en Rejse gjennem
Tydskland, over Wien, Ungarn til Konstantinopel, derfra
over Smyrna til Ægypten og videre til Jerusalem. Helten
træffer mange forskjellige Mennesker paa sin Vej og
fristes paa mange Maader. Saaledes træffer han i
München paa Filosofer, der sætte ham i Hovedet, at alt maa
undersøges med Fornuftgrunde, og dette giver igjen
Anledning til, at han maa gjennemgaa mange Prøvelser,
som han ellers var sluppet for, thi man maa aldrig
undersøge Guds Aabenbaring, men kun tro. Til disse
Prøvelser hører, at han kommer i Kast med en Fru T raun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
