Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
hun om sin Mands Ægteskab med Elise Coing; hun
havde sat sig den Tanke fast i Hovedet og vilde ligesom
tvinge den igjennem. En Aften da disse tre sad alene
sammen og spiste, saa’ Selma paa sin Veninde og sagde:
„Ikke sandt, kjære Lise, De tager nok min Mand, naar
jeg er død?" Elise blev rød som Blod og svarede: „Tal
dog ikke saadan; Gud bevare os fra at komme i det
Tilfælde." Det gik endog saa vidt, at Selma henvendte
sig til andre, for at de skulde overtale hendes Mand
dertil.
I Maj 1790 fødte Selma en Søn, og alt gik godt.
Jung takkede Gud og ytrede til hende, at hendes Anelse
heldigvis var fejl. Men hun sagde med stærkt Eftertryk:
„Kjære Mand, vi ere endnu ikke færdige." Paa den sjette
Dag flk hun Frislinger og blev meget syg. Elise og Jungs
ældste Datter Hanne, som var en voxen Pige, samt Fru
Coing plejede hende, men hendes Tilstand forværredes
hurtigt. Da Jung en Eftermiddag sad ene hos hende,
begyndte hun at tale vildt og pille paa Lagenet; da vidste
han, at der var ikke langt tilbage. Han skyndte sig ud
for at være alene med sin Gud og ilede gjennem Byens
Port til en lille Birkelund ved Slotsbjærget; dér bad han
for at faa Kraft til at bære det Slag, som nu vilde komme.
Da han saa kom hjem, var han rolig, men han pintes i
saa høj Grad ved at se Selmas Lidelser, at han kun faa
øjeblikke ad Gangen kunde taale at være hos hende.
En Gang, da han traadte ind til hende, kastede Selma,
som paa Grund af Mundkrampe ikke kunde tale, et
bønligt Blik paa ham og’ vinkede ad Elise, som sad derinde
— Jung forstod hendes Mening og gik sin Vej. Da han
næste Dag tidlig igjen kom ind til Selma, var hendes
Ansigt forklaret, Evighedens Morgenrøde kastede sit Skjær
over det. „Har du det godt?" spurgte han. „O, ja!"
svarede hun gjennem den sammenklemte Mund. Men
hun laa endnu hele denne Dag og døde først næste Nat.
Selma blev ikke 30 Aar gammel, og hun efterlod to
Døtre foruden den nyfødte Søn. Hun havde været sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
