- Project Runeberg -  Jung-Stilling. Ett kristeligt Levnedsløb /
41

(1890) Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

41

Men nu Skolen? Ja, det gik fortræffeligt. Han havde
sin egen Methode, som viste sig god nok. Naar Børnene
om Morgenen vare samlede, begyndtes der med en Bøn;
saa katekiserede han uden Bog med dem over den kristne
Børnelærdom. Derefter maatte enhver af dem læse op
af Bog, og naar det var gjort, gav han dem noget for i
Katekismen, som de strax maatte læse paa, imedens han
selv skrev dem for, hvad de . siden skulde skrive efter.
Saa maatte de atter læse, dereftej- skrive og regne paa
Tavle; men naar de saa skilte sig godt ved deres Sager,
belønnnede han dem ved at fortælle dem en smuk
Historie ; det vilde Børnene saa inderlig gjærne og Læreren
ikke mindre. Næppe gik derfor mange Skoledage hen, uden
at han fortalte dem noget, og han udtømte efterhaanden
hele sit Forraad, baade af Bibelen, af Kejser Oktavianus,
Magelone, ja ogsaa det nys erhvervede af Homér.
Børnene bleve paa denne Maade saa flittige i Skolen, at det
var en Lyst; kun Begynderne, der endnu bogstaverede,
vare Skumpelskud; dem havde den unge Lærer ikke Mod
paa. Hver Søndag Morgen vandrede Heinrich i sin nye
Værdighed i Spidsen for Skolen til Kirken i Hilgenbach
og underholdt sine Lærlinger paa Véjen med
Fortællinger.

Men naar han var hjemme hos dén gamle Skytte,
gik det gjærne løs paa noget andet. Saa talte denne om
sine Mystikere, udtrykte sin Ærbødighed for alle dem,
som han troede havde besiddet den Sten Lapis (som
han sagde), og beundrede især Jakob Böhme. Og
Heinrich fulgte med spændt Opmærksomhed den gamles Ord;
naar han brugte Talemaader af Böhme som „de evige
Essentiers Hjul" eller „skelende Lyn", da havde de en egen
betagende hemmelighedsfuld Klang for ham. Stundom
sad de to, den gamle og den unge, hele Timer og
forskede i magiske Figurer, saa at tilsidst alt forvirredes for
dem, og Figurerne syntes at faa Liv.

Engang kunde Heinrich nær have gjort en stor
Ulykke. Da han en Eftermiddag kom fra Skolen, var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:36:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prjungstil/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free