Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
laasede Døren, kastede sig paa Knæ med ham og
bad saa inderligt, at Taarerne mangen Gang faldt paa
Gulvet. Saa fik Heinrich sin Frokost, som han maatte
fortære med en Anstand og Orden, som var han en Prins.
Derefter maatte han først læse et lille Stykke i Katekismen
og lære det udenad, saa blev der taget fat paa Bibelen,
som han rigtig maatte pløje igjennem; men bagefter fik
han ogsaa Lov til at læse gamle, smukke Historier som:
Kejser Oktavianus, Historien om de fire Haymonsbørn,
den skjønne Melusine og fiere. Saadanne Bøger blev
den lille Heinrichs daglige Selskab, men ellers blev han
holdt afsondret som en Eneboer, maatte aldrig lege med
andre Børn, ja kjendte i sit syvende Aar ikke engang
Naboens Børn. Saaledes skulde al fordærvelig Omgang
holdes fjærn fra ham. Man kan da ikke undre sig over,
at han, da den virkelige Verden lukkede sig for ham,
kom til at leve i en Fantasiverden, befolket med
Skikkelserne fra de Fortællinger, han læste. Men da han af sin
Fader altid hørte saa meget om Gud og Fromhed, saa
kom han til at betragte alt fra dette Synspunkt og spurgte
stadig, naar han hørte eller læste om nogen, hvordan de
vare sindede mod Gud og Kristus. To af hans kjæreste
Bøger, lige til han blev en halv Snes Aar gammel, var
Gotfried Arnolds „Forfædrenes Liv" og Reizes: „de
Gjenfødtes Historie", og Personerne i dem præntede sig
uudsletteligt i ham.
Om Eftermiddagen Kl. 2—3 fik Heinrich Lov til at
løbe en Times Tid ud i Haven og Gimbergskoven lige
ved, men maatte holde sig paa et bestemt Stykke, saa
at Faderen fra sit Vindue altid kunde se, hvordan det gik
ham. Var Tiden forbi, eller nærmede et fremmed Barn
sig, da fløjtede Vilhelm, og øjeblikkelig var Drengen
oppe hos ham. Den afmaalte Tumleplads dannede sig
for det fantastiske Barn til alle Slags Gjenstande fra hans
Læsning. Her var den ægyptiske ørken; i en Busk var
en Hule, og i den agerede Drengen den hellige Antonius;
hist var Melusines Brønd; der henne var Tyrkiet, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
