Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
større og bredere, men ogsaa mere blive beskadiget og
overskygget af det. Netop ligesaadan ter det lille, men
højst agtværdige Brudstykke af det store Tyskland,
nemlig Holland, sig.»
I 1840rne gik de tyske Bølger, som vi alle vide,
overmaade højt i Hertugdømmerne, og samtidig vaagnede den
danske Følelse stærkere og stærkere i Nordslesvig.
Sammenstødene bleve stedse heftigere. Drøje Hug bleve vexlede,
saa der stod Gnister efter, og eier var dygtige Forkæmpere
paa begge Sider. Faa eller saa godt som ingen i
Tyskland kunde se vor Eet i Sønderjylland, og det var ikke
saa underligt, da den til syvende og sidst hvilede paa
Besvarelsen af historiske Spørgsmaal.
I Begyndelsen af 1845 (den 15 Januar) fremkom der
i Augsb. allgem. Zeitung et aabent Brev fra en anonym
Slesvigholstener, et Slags Opraab til den tyske Nation
om at komme de betrængte Brødre i Hertugdømmerne til
Hjælp. Det var fuldt af Gift mod Danmark. Det lille
danske Folk, staar der heri, viser et blindt Overmod, men
det stoler paa Rusland, der staar bagved det, og ganske
vist kunne paa et øjeblik de russiske Linieskibe vise sig
i de slesvigholstenske Havne. Af de høje Kabinetter
trindt om i Europa kunne Slesvigholstenerne intet vente.
Saaledes er deres Stilling højst sørgelig. »Daglig
forhaa-nede og plagede af et taabeligt og forfængeligt lille Folk
kæmpe vi uforsagt.» Han paakalder furor teutonicus og
henvender sig særlig til Moritz Arndt som den gamle,
prøvede Fædrelandsven. Han beder ham om at lægge et
godt Ord ind for Slesvigholstenerne hos det store tyske
Folk.
Hertil var Arndt ogsaa strax rede, og den 75aarige
Mand traadte op med et kraftigt Ord. — «Vi Tyskere»,
skrev han, «maa fremfor andre Folk hjælpe os frem ved
at tale (reden) os sammen, elske (lieben) os sammen og
leve (leben) os sammen. For 300 Aar siden var hele
Nordsøen tysk og hed det tyske Hav, ligesaa den sydlige
-Ostersø. Men hvem stirrer nu med lystne Blikke efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
