Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
som nogen og havde vistnok rig Lejlighed til at vise sine
fysiske Kræfter og sine Færdigheder f. Ex. i at duellere.
Kort sagt, han var en rigtig tysk Student efter Datidens
Type og fortæller selv, at han undertiden styrtede sig ud
i Hvirvelen, men bevidner samtidig, at han var «kysk».
Naar han besøgte sit fjerne Hjem paa Rygen, gik han
Vejen til Fods og gennemstrejfede paa disse Vandringer
det meste af Nordtyskland.
1794 var det forbi med Opholdet i Jena, og Arndt
blev derefter et Par Aar hjemme som Lærer for sine yngre
Søskende; derpaa tog han i Greifswalde den theologiske
Examen, som han dog siden ikke gjorde nogen Brug af,
da han ikke havde Lyst til at være Præst. Dette var
Forældrene meget imod, og han fremhæver selv, at Olleret
ikke var saa lille, da han let kunde have faaet et Kald
paa Rygen, og de fleste af dem vare fede. Nogle af
Præsterne lignede nærmest Herremænd, og en af dem, der
lod sig titulere «Kirkeherre» , kørte altid med fire, uagtet
Vejene ingenlunde gjorde det nødvendigt.
Derimod havde Arndt en mægtig Lyst til at se sig om
i Verden, og for Penge, han havde sammensparet i en
vellønnet Huslærerplads, samt ved Hjælp af Understøttelse
fra Faderen, der paa den Tid sad bedre i det, drog han i
Foraaret 1798 afsted. I halvandet Aar færdedes lian
omkring i Europa, mest til Fods. Efter et længere Ophold
i Wien besøgte han Ungarn, kom derefter til Norditalien
og endelig til Frankrig, hvor han tilbragte det meste af
Sommeren 1799 i Paris. Rejsen beskrev lian siden
vidtløftigt i et Værk i 4 Dele, hvormed han introducerede sig
som Forfatter. Vi skulle kun bemærke, at hvad der mindst
tiltalte Arndt var Frankrig. Dels var han fra Barn af
ivrig kongelig sindet, saa at den daværende Republik var
ham i høj Grad imod, dels havde han gennem historiske
Beskrivelser f. Ex. af Trediveaarskrigen og Ludvig den 14des
«Mordbrand» indsuget stor Uvilje imod Folket. Vi skulle
snart se, hvorledes denne voxede i den følgende Tid.
Imidlertid var Arndt nu bleven en Mand paa 30 Aar,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
