Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
aldrig uindbudne, thi de ere ikke et Kvarter fri for at
hore Last og Haan mod Folk og Regering. Det kunne
de Tyske ikke fatte, men just denne deres Uvidenhed er
en ny Fornærmelse. «Og saa komme de og klage over
ondt Nabolag, ligesom Manden over et ulykkeligt
Ægteskab , naar han daglig ved selviske Luner og Adfærd
bedrover og opirrer Konen.»
Men nu Holstenerne! Ja al den lumpne Ringeagt
mod Danskhed og mod alt, hvad hos Danske tindes, kan
man idelig hore hos «de kære Holstenere». Hovedstadens
Sprog, «som gælder fra Nordkap til Slifjord», er dem ej
blot ligegyldigt, men endog væmmeligt, og de anvende
ikke den halve Flid paa at lære Dansk som paa at lære
Fransk og Engelsk. «Spørger man en Holstener, om han
er dansk, saa gyser lians Sjæl tilbage, og Ansigtet viser
i al Fald tydeligt: Ich bin ein Deutscher! Regner man
hertil det besynderlige tyske Væsen i Tale, Latter og Lader,
som de ikke aflægge, endog om de til høj Alder leve midt
iblandt os, ser jeg ikke, hvorfor vi ikke skulde kalde dem
Tyskere. ... Men vi staa dog ikke frem og sige med Puf
i Komedien (Evalds «Harlekin Patriot»): «alt tysk er rent
forbandet.» Naar Forfatteren i «Minerva» siger, at vi
ikke kunne nærme os Maalet nemmere end ved at
indfor-skrive fra Udlandet hele Hærskarer af Folk, er det en
Haan imod os. De indfødte ere i det hele taget bedre,
thi Tyskerne, selv de bedste, sætte sig ikke ind i
Forholdene, som de skulde.»
Sluttelig ønsker Abrahamson, at Regeringen, der har
givet Indfødsretten, kraftig vil vaage over den. Den maa
kun ansætte en fremmed, naar der absolut ikke lindes
nogen til Stillingen skikket dansk Mand, ellers ikke.
Efterhaanden ville de fremmede da uddø og deres Afkom
nationaliseres. For Holstenere er der Ansættelser nok i
Holsten og en Trediedel af Slesvig, ja endog i København
ved det tyske Kancelli. Kunne de ikke blive Statministre,
faa de troste sig med, at heller ingen Islænder
nogensinde har været det. Endelig anbefaler han Tyskerne i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
