Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at vi stemme i med, og at vi som Genier gaa stundom
lidt-videre end de.» Slutningen er det skrappeste: «Sig
mig,» raaber Tyskeren, «kan jeg agte det Dyr, der slikker
den Fod, der træder det paa Halsen, ja selv kaster sig
lien tor at trædes paa? Naar et Folk i lang Tid
ringeagter, ja foragter alt sit eget: Mennesker, Naturprodukter,
Skikke, Sprog, Arbejde, kort alt uden Undtagelse; higer i
alle disse Dele og i tusinde andre efter idelt fremmed, fra
Kareten til Tobaksdaasen, fra Kjoleknappen til
Skospænderne, fra Frisøren til Huslæreren, — — naar det er og
vil være et evigt Blandingsgods af forskellige andre
Nationers Art og Væsen og taber derved sin Selvstændighed,
sin Nationalfølelse — —, naar et Folk gør saa, hvad
Rettighed har da De eller en anden enkelt Mand af samme
Folk (til) at klage, naar man tilsidesætter al Agtelse og
behandler dem som Spartanerne fordum deres Heloter.»
Abrahamson slaar, som man ser, ufortrødent til og rammer
ogsaa, saa det svier, men han kommer, som saa ofte, for
stærkt i Lidenskab og slaar for stærkt til, thi der var
Overdrivelse i noget af det.
Imidlertid udkom der samme Aar et anonymt Skrift:
«Folkets Røst om Tyskerne», der vakte megen
Opmærksomlied. Det er en sund og billig Bedømmelse af
Forholdene. Forfatteren siger, at «det, som Engelskmanden
kalder public spirit, har udbredt sig i den selskabelige
Tone lig en elektrisk Ild. Nationen tager Del i alle
Statens Anliggender. Enhver siger frit, hvad han tænker;
ingen behøver at frygte, saa længe han er rolig
Medborger.» Han anker over, at mange Holstenere og
fremmede, som have Embeder i København, ikke gøre det
mindste for at vinde Nationens Yndest, ikke lære Sproget,
ikke studere dets Literatur. Han hævder, at en Dansker
eller Nordmand bør foretrækkes for en Holstener i
København, naar han er lige saa duelig; er han det ikke, da
lad Holsteneren gaa forud. — Paa dette Skrift kom der
Svar i Minervas Januarhefte 1790, et Forsvar navnlig for
Holstenerne. «Du har Ret, du ædle norske Mand (thi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
