- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
211

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Side. Der var anbragt et Reb, fæstet med Søm til
Klippen, til at holde sig fast i, da Stien er ganske smal.
Førerne skyndede paa, fordi Klippestykker ovenfra ofte
styrte ned, og ved at se op blev Fr. Bremer ogsaa va’r,
at store Stenmasser hang ud over deres Hoveder. Endelig
hørte Rebet op paa et Sted, hvor Stien gik brat opad;
Føreren gik foran, holdende fast ved Fr. Bremers Haand
og opfordrende til Forsigtighed. De naaede lykkeligt op,
men Besværlighederne kronedes nu ogsaa ved Nydelsen af
den mest imponerende Udsigt. Endelig kom de til Vejen
og ad den ned til Chamouny, men det havde været en
Fodtur paa 8 Timer. Bagefter læste Fr. Bremer i Bädecker,
at denne Vej er saa farlig, at det ikke tilraades nogen at
prøve den.

Et Par Dage efter kørte de til Store St. Bernhard,
men maatte gaa det sidste Stykke gennem dyb
Sne og i et heftigt Tordenvejr, der gennemblødte dem.
Munkene i Hospitiet modtog dem med Udraabet: Pauvres
dames!
Glade vare de ved at komme indenfor de gæstfrie
Mure, som den Nat rummede 150 Fremmede, mest fattige
Vandrere. Det hele var fra Fr. Bremers Side kun et
Besøg for at se det bekendte Sted; hun vendte derfra
igen tilbage til Schweiz og tilbragte atter stille Dage
ved Genève. Herfra gjorde hun nogle Uger efter en Tur
sammen med nogle unge Piger for at komme op paa
Mont Rosa, men Vejret hindrede dem i at naa dette. De
maatte nøjes med at have været ved et Herberge, hvorfra
der var en vidunderlig dejlig Udsigt, som rigelig lønnede
deres Besværligheder.

Nu var det bleven September. I atten Maaneder
havde Fr. Bremer opholdt sig i Schweiz, naar derfra
drages den Tid, der gik til Udflugten til Belgien og Paris.
Hun var bleven godt indlevet med Schweizerne og syntes
om Folket. «Der er en vis højstammet Opinion», siger
hun angaaende dem, «om det rette, sædelige og almennyttige
og om hvers Pligt til at arbejde derfor, som virker
velgørende. Mange faa alvorlige Tanker ved at leve

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0223.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free