- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
206

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

«Ligesom en Familiefader giver sine Børn Gaver at
uddele til de fattige, saaledes bruger Gud Helgenerne.
Alle Bønner høres af Gud alene, men han sender sine
nærmeste Tjenere, at de skulle bringe Svaret paa
Bønnerne.» Fr. Bremer bemærkede hertil, at Folket bad
direkte til Helgenerne. De indrømmede, at Folket burde
oplyses, men —. Forøvrigt havde Kirken altid troet paa
Helgenernes Forbønner, og i Katakomberne havde man
fundet Beviser paa dette fra Kristendommens ældste Tider.
Fr. Bremer spurgte videre: «Grunde Katholikerne deres
Mariadyrkelse paa noget Sted i Skriften?» Abbeden
kunde intet svare herpaa, men den ene Pater tog hurtig
Ordet og sagde: «Ikke just i Skriften, men i Katakomberne
ser man, at de første Kristne ærede hende som
Himmeldronning.» Fr. Bremer, som mærkede, at han
var saa vel bevandret i Katakomberne, men ikke just i
Skriften, tillod sig da at meddele, at i Evangelierne stod
der noget ganske andet. Abbeden, som imidlertid havde
samlet sig lidt, sagde nu med Værdighed: «Vi tro, at
Frelserens Ord paa Korset: «Se din Moder!» ikke var
til Johannes alene, men til alle.» Og hermed hævede
han Audiensen. Bagefter fik Fr. Bremer denne gejstlige
Fyrstes Bedekammer at se. Det var saa elegant som et
Boudoir med rødt Fløjel og Guldfryndser samt et nydeligt
Madonnabillede over et lille Alter. Samme Aften besøgte
hun Klosterkirken. Pilegrimmenes Bønner lød hurtigere
og hurtigere i Munden paa hverandre, stadig 5 Pater
noster og 3 Ave Maria paa Latin. Flokkevis gik de fra
Kapel til Kapel, bøjende Knæ og bedende. Det fandt
hun sig ikke opbygget ved.

I Zürich følte Fr. Bremer sig vel til Mode, og den
smukke By forekom hende det hyggeligste Sted i hele
Schweiz. Mindet om Zwingli, Gessner, Lavater og
Pestalozzi traadte hende her levende i Møde. Fru Lavater, en
Svigerdatter af den berømte, forærede hende dennes
Skrifter. I Basel besøgte Fr. Bremer Missionsskolen og
blev meget imponeret af Forstanderen Josenhans, en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free