- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
140

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

overrasket derved, da hun, endnu da hun skiltes fra ham
i August, havde fundet ham frisk og munter. Da havde
han drukket et Glas paa en lykkelig Rejse. Men da
Fr. Bremer fik noget nærmere at vide om Digterens
Bortgang, skrev hun: «Hvor underligt i en saadan Stund at
have Lyst til at lade sine egne Vers læse op for sig!
Bedre tænkte vor Ærkebiskop Wallin, som, da man ved hans
Dodsleje vilde læse en af hans egne smukke Salmer højt,
afbrød og sagde: «Ak nej, nej — ikke dette nu!» Ogsaa
fandt han Ro ved Læsningen af Johannes’ Evangelium.» [1]

I Philadelphia besøgte Fr. Bremer Cellefængselet
«Penitentiary», en Indretning, som dengang var noget nyt,
ligeledes flere Skoler, ved hvilke Kvinder underviste Drenge,
ja unge Mennesker til det 17de eller 18de Aar, og det
tiltalte hende højlig; Men hun tager Ordet for, at
Lærerinder bør lønnes ligesaa godt som Lærere, da deres
Helbred lider mere ved Undervisning, saa de ikke kunne
holde saa længe ud.

Til Washington kom Fr. Bremer omtrent den
1ste Juli. Kongressen var samlet, og den interesserede
hende meget. Hun overværede næsten daglig dens Møder,
som netop dengang vare meget livlige. Kalifornien søgte
om at blive optaget som Stat, New Mexiko og Utah som
Territorier. Men da de alle laa Syd for en Linie, der var
fastslaaet som Grænse mellem Slaver og Ikkeslaver, vilde
de faa Lov til Slavehold. Herved deltes Kongressen i to
skarpe Partier angaaende Slavesagen, en Forløber for den
en halv Snes Aar efter omstaaende Borgerkrig, og
Spændingen var meget stærk. Fr. Bremer gjorde personligt
Bekendtskab med mange af Kongresmedlemmerne; paa
Hotellet spiste hun ved table d’hôte med adskillige, og
naar Militærmusikken spillede udenfor Præsidentens Bolig
«the white house», spadserede hun ofte frem og tilbage
med et eller andet Medlem, der galant havde budt hende
Armen. Senatoren fra Kalifornien forærede hende en



[1] Hemmen i Nya verlden, 2, S. 39.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free