- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
135

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mennesker var allerede strømmet sammen; rundt omkring
blev der kogt og stegt ved antændte Baal. Vejret var
kvalmt, store Tordenskyer truede. Efter at vore Rejsende
havde bragt sig i Orden inde i et Telt, hvor de skulde
spise og sove om Natten, gik de igen ud i det frie, og
det var nu kulsort Aften, Himlen mørk, Skoven mørk,
alt mørkt. Men rundt omkring blev der tændt Blus paa
Ildaltere, «fire-hills», og saaledes oplystes efterhaanden
hele Pladsen, saa den frembød et mærkeligt Skue. De
høje Fyrrestammer toge sig ud som Søjler i et uhyre
Naturtempel. Inde i Tabernaklet var hver Plads besat,
men der var tre Gange saa mange sorte som hvide. Der
blev sunget Salmer; saa talede 4 Præster paa én Gang
fra den store Prædikestol med høj Røst og kaldte til
Omvendelse. Om Foden af Stilladset var der i stor Firkant
et Slags Alterbord, og bag det sad dels Methodistpræster,
dels sorte «Exhorters». Salmer og korte Prædikener
vexlede stadig, men jo længere det trak ud paa Natten,
desto varmere blev Stemningen, desto ivrigere raabte
Præsterne, to vendte mod de hvide, to mod de sorte.
Grundthemaet var, som man kan tænke sig, det sædvanlige:
«Kom alle, kom nu, kom i denne Time; det er maaske
den sidste, der er tilbage; kom at undfly Fortabelsen!»
Folk blev mere og mere exalterede, især Negerne, i hvis
Natur det ligger. Fra disse hørtes de mærkeligste Lyde,
som just ikke lød skønt, Mændene vrælede, Kvinderne
skreg som Grise. Mange fik Krampetrækninger, sprang
om og slog omkring sig. Idelig hørtes Raabene: «O jeg
er en Synder! Jesus, Jesus!» Mange unge, især Kvinder,
kastede sig ned over Alterbordet; Præsterne bøjede
sig over dem og hørte paa deres Syndsbekendelse. Under
alt dette lød Sangen fra mange Hold. Et Tordenvejr var
imidlertid brudt løs, Lynene flammede omkap med Baalene,
Torden drønene lød som Pavker; det ene passede til
det andet.

Efter en Stund at have hvilet sig i Teltet gik vore
Rejsende igen ud efter Midnat. Tordenen var forbi,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free