Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
staar det, at hun syntes, at hun aldrig endnu havde fundet
et helt lykkeligt Menneske, men næsten sygeligt higede
hun efter at træffe et saadant. Altsaa følte hun heller
ikke sig selv helt lykkelig, uagtet hun havde fundet Hvile
i Troen.
I den lille By Bornhofen tæt ved Marienberg var et
undergørende Madonnabillede, og det interesserede Fredrika
Bremer at se det katholske Røre, som her udfoldede sig.
Det myldrede af andægtige Folk i Højtidsdragt: udenfor
Kirken var der ligesom Marked, idet der solgtes hellige
Billeder, Bøger, Legender, Lys og meget mere. Inde i
Kirken saas Mariafiguren i lyseblaa Klædning og hvidt
Slør med den døde Kristus paa sine Knæ. Foran laa
bedende Kvinder paa Gulvet, medens Musikkens Toner
lød gennem Kirken. Det hele gjorde langtfra noget
frastødende Indtryk paa Fr. Bremer, thi hun fandt Alvor og
Andagt hos disse Folk, og hun samstemmede ganske i det,
som en Pige i Hotellet sagde til hende: «Der liebe Gott
wird wohl ihren guten Willen ansehen!» Endnu mere
tiltalte det hende, da hun siden besøgte Byen en
Maaneskinsaften. Da saa’ hun en Gruppe Mænd og Kvinder
sidde tæt sammen paa Kirkegaardsmuren, alle forover
bøjede for at se i en Bog, som en Dreng, der laa paa
Knæ, holdt foran dem med den ene Haand, medens han
med den anden holdt et Lys, der flimrede i Aftenvinden.
De sad dér og sang en Salme af Hjertens Grund. Og
Fr. Bremer bøjede sig i Sjælen for deres oprigtige Andagt.
En enfoldig Tro gør lykkelig, men fuldt lykkelige — nej,
det kunde hun dog ikke,tænke sig disse Mennesker, hvis
aandelige Liv endnu var saa meget i Puppehylstret.
Men det var jo Diakonissestiftelsen i Kaiserswerth,
hun fremfor alt længtes efter. En skøn Dag kom hun
dertil. Pastor Fliedner, den bekendte Forstander, var ikke
hjemme, men hun blev venligt modtaget og vist om i
Anstalten. Der var dengang henved 100 Diakonisser, som
boede to og to sammen i smaa celleagtige Værelser. Deres
Dragt var mørkeblaat Bomuldstøj med hvide Prikker,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
