Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Skriften. Og til Menneskets dybere Forsoning med
Livet og Gud, til dets Udvikling fordres i det
nærværende Øjeblik ... en Forsoning med Bibelen.» Men
denne giver Strauss ikke; derfor vender Fr. Bremer sig
imod ham.
Som man ser, er denne Indledning baade varm og
livlig, og selv om hun vover sig meget vidt i sine
Indrømmelser til Kritikken, tilgiver man hende det, fordi
hun aabenbart taler ud af sit Hjertes Fylde. Hun minder
om at være paavirket af Herder, som hun i al Fald
for flere Aar siden ogsaa havde været stærkt betaget af.
Man er nu spændt paa, hvorledes Fr. Bremer vil
hævde sit Standpunkt. Der var to Veje for hende at gaa
i sin Bog, naar hun vil forsvare Kristendommen overfor
Strauss. Den ene var at skrive et varmt Indlæg ud af sin
Tro, af sit Hjerteliv, sine Erfaringer, saaledes som hun i
Breve saa ofte havde gjort det og saaledes som det nærmest
maatte ligge for en Kvinde. Den anden var at levere en
stræng videnskabelig Gendrivelse Punkt for Punkt af den
Straussiske Lære, en Slags kristelig Apologetik. Den sidste
Vej manglede hun, trods al Belæsthed, kristelig Oplysning
til at betræde; den første var hende ikke nok.
Følgen deraf var, at Skriftet ikke blev fyldestgørende,
om der end er nogle gode Enkeltheder.
Vi skulle derfor gaa kort hen over Bogens Hovedindhold.
Strauss nægtede alle Undere, ansaa dem for Fantasi
og erklærede, at i vor oplyste Tid tror ingen paa dem
mere, og der sker heller ingen mere. Fr. Bremer hævder
Underne. Selv om vor Tids Dannelse, Forstandens og
Begrebets, hensætter Menneskene i en Region, hvor
Følelsens og Fantasiens Sanser blive dunkle, og derfor
Indflydelsen fra ukendte Omraader mindre fornemmes,
gives der alligevel Undere. Hvor mange Vidnesbyrd findes
ikke derom fra det private Liv! Men det forstaar sig, i
en reflekterende og noget søvnig Tid som vor er Jordbunden
for Undere ikke den samme som i de store, stærkt
bevægede Tider.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
