- Project Runeberg -  Fredrika Bremer. En nordisk kvindes liv og gerning /
76

(1892) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Den yngste Datter, den smukke og elskværdige
Gabrielle, er en Modsætning til Petrea; hun synes bedst
om «Ingenting at gøre», er glad ved blot at leve. Hun
har altsaa Lighed med en Plante, og det er en rigtig
Iagttagelse af Fr. Bremer, at der gives Mennesker, hvis
Anlæg ere i den Retning.

Noget af det smukkeste i Bogen er Skildringen af
den ældste af alle Børnene, den eneste Son, Henrik og
hans Forhold til Moderen. Han er varm, livlig og enthusiastisk,
bliver Student og træder til Ærgrelse for Faderen
op som Digter, dreven af en uimodstaaelig Trang. Paa
Grund af svagt Helbred maa han opholde sig i Hjemmet;
der udvikler sig en Tæring hos ham, og Mangel paa
Anerkendelse af hans Digte tynger hans Sind. Da kommer
en skøn Dag Anerkendelsen ind af Døren i Skikkelse af
den store Guldmedaille, der er tilkendt ham for et Digt.
Stor er hans og hans nærmestes Glæde herover; saa
havde han ikke taget fejl af sit Kald! Og midt i
denne Glæde dør han en skon Død. Men Moderens
Sorg over sit tabte «Sommerbarn», som hun altid
havde kaldt ham, er rørende skildret. Alt som hun
bliver ældre, længes hun mere og mere efter ham, og
uden nogen egentlig Sygdom dør hun bort og gaar til sit
Sommerbarn.

Med virkelig Glæde kan man endnu læse «Hjemmet»,
skønt Fremstillingen lider af Bredde. Det er en
Lovprisning af Hjemmet, dets smaa, men dog saa store Glæder,
en Paavisning af, hvorledes den sande timelige Lykke og
Tilfredshed er at finde. Skønt ganske simpel i Anlæg,
er Skildringen dog fængslende [1]. «Jeg har søgt at fatte
Hjemmet og Hverdagslivet i deres reneste Dybde», skriver
Fr. Bremer til Andersen; «jeg vilde gøre opmærksom paa,


[1] Benedicte Arnesen-Kali fremhæver «en Scene af gribende
Skønhed», da Moderen for den døende Søn synger et af hans egne
Digte, og hun fortæller, at hun ved at læse denne Scene paany
efter mange Aars Forløb har fældet Taarer over den.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfbremer/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free