Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ren og skær Virkelighedsskildring. Allerede Begyndelsen
er lovende:
«Bedste Amalie! — — Hvad jeg bestiller? — —
Ak, min Ven! jeg souperer og gaber. Jeg var paa Soupé
iforgaars, paa Soupé igaar, er paa Soupé idag, og hvis
jeg endnu lever imorgen, skal jeg, Gud hjælpe mig,
soupere imorgen.» — «Er det da saa slemt?»
Ja, nu faar man selv domme. «Kl. er 8. Vi forlade
Spejlet med et Afskedsblik, stige ind i Vognen, som
raslende fører os til et Sted, hvor en lang Række oplyste
Vinduer vinke os. Vi stige ud; i en Fart sætter man sin
Elegance i Orden og paatager sig sit behagelige Smil.
Salondørene aabnes, vi svæve ind. Er det Samum eller
Scirokko, der slaar os i Møde? Vi hilse og sætte os.
Gud ske Lov! — Siddende tæt op ad hinanden granske
Damerne hinanden, komplimentere og smigre hinanden.
Mundene spidses som for at suge paa Brystsukker, og
Artighedens Sukkergryn trille ned fra alles Læber. Øjnene
plirre, Hovederne bevæges, Vifterne vugges, Silkekjolerne
rasle; der hilses og spørges og svares; der lyder Mumlen
og Susen, dog efterhaanden svagere som en hendøende
Storm, og endelig bliver alt tyst. Man sætter Spillebordene
i Orden, The bydes om, man lægger Billedværker
frem. Det er varmt og kvalmt, Tiden skrider langsomt.
Heden i Værelset tiltager, Lokkerne slappes, en og anden
Næse bliver rød, Ørene hede, Øjnene fugtige; man faar
Uro over sig, vrider sig, puster og pines. Man begynder
en Konversation, men ak, Ideerne ere smeltede i vore
Hoveder ligesom Pomaden i Haaret.»
«Du ser dig om i Selskabet for at finde Adspredelse
ved Betragtninger. Forgæves — alt er ens. Den gode
Tone og fine Dannelse har saaledes slebet og pudset denne
Kreds, saaledes borttaget al Originalitet, at man ikke
mærker anden Forskel end den, der sidder i Klæderne,
eller den, som Naturen har sørget for, Forskellen paa
Næser, Munde og Øjne, der snart ere store, snart smaa,
snart pege opad, snart vende nedad.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
