Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
Jeg har aldrig anseet mig selv som en fremragende Fcengselsmand,
tvertimod, jeg har altid sundet, at jeg har havt mine meget svage
Sider, naar jeg har sammenlignet mig med Andre. Men Interesse
har jeg havt trods Nogen. Den var min Drivfjeder. Jeg gik op
i min Gjerning og blev aldrig trcet af den. Det tror jeg ogsaa
har vceret forstaaet ikke alene af mine Overordnede, men ogsaa af
Enhver, med hvem jeg er kommen i Forbindelse.
Trcet var jeg ikke, da jeg i 1892 tog Afsted. Heller ikke stsvet
eller physisk svag. Jeg forstod imidlertid, at min Tid snart maatte
vcere forbi, og jeg vilde ikke oppebie Idergrcendsen. Jeg vilde have
taget mig ncrr af den mindfte Antydning hos Andre til, at jeg burde
gaae min Vei, ja, jeg vilde egentlig ikke have taalt den. Blot et
medlidende Blik eller et Skuldertrcek hos En eller Anden, for hvis
Dom jeg ellers havde Respekt, vilde have smertet mig dybt. Krcrf
terne vare nu heller ikke ganske de samme som i yngre Dage. Saa
ledes havde jeg holdt op med at inspicere Fcengflet om Natten af
Frygt for at forkjsle mig. Jeg havde desuden en Fslelse af, at
jeg fom gammel Mand, hvor livlig og interesseret jeg end maatte
verre, var for conseroativ og stillestaaeude, og at Fcengslet kunde
have godt af at komme under en anden Bestyrelse. Da jeg tog
min Afsted, havde jeg intet Kjendflab til, at Loven af 1893 var
under Udarbeidelse. At scette den ivei havde vcrret et tungt Arbeide
for mig. Da jeg lcrfte den, forstod jeg tilfulde, at min Tid var
omme, og jeg glcrdede mig over, at jeg havde taget Afsked, fsr den
havde jaget mig bort. Det havde den ganske vist gjort. Noget saa
nyt havde jeg neppe klaret. Nu glcedede det mig, at baade mine
Overordnede og Underordnede og mine Colleger bade mig om at
blive staaende. Jeg var fast i min Beslutning og har til Dato
ikke angret den. Jeg blev permitteret fra Iste Mai 1892, og ved
September Maaneds Udgang traadte jeg af.
Jeg har senere ikke sat min Fod paa Fcengstets Grund. Jeg
fslger paa Frastand Begivenhederne derude med Interesse, men mere
kan jeg heller ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
