Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 100 Præstehistorier: Præstestandens lyse og mørke sider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der træffer ofte, at Præsten bruger
fremmede Ord i sine Prækener. Dette var
da Tilfælde med en ung Præst i St. Meniglied.
En af lians Tilhørere klagede derover og bad
Præsten holde sine Prækener mere i deres
eget Sprog. Men Præsten svarede: «Folk
maa forstaa, at jeg kan lidt mere end mine
Tilhørere.»
En Præst, som ofte var, hvad man
kalder distræh, gik en Aften paa en Vei med
en af sine Venner og var dengang meget
aaudsfraværende. Det var allerede mørkt,
og derved kom han til at gaa ved Veikanten
og med det ene Ben i Rendestenen. Efter
at ha gaat en Stund, raabte han til den
anden: Aa! jeg er blit halt. Det ene Ben
er langt og det andet er kort. Det kosted
hans Ledsager megen Møie med at faa gjort
det klart, at begge Præstens Ben var lige lange.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
