Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Akcidenssætning - Almindelig Teknik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AKCIDENSSÆTNING: TITELFORMIG SATS 243
en Begynder bør slaa ind paa, naar han lettest og sikrest
vil naa det tilsigtede Maal: at blive en dygtig
Akcidenssætter.
I Akcidenssætningen spiller den fite/formige Sats en
fremtrædende Rolle; medens den i nogle Arbejder, som
Bogtitler, Adresse- og andre Kort, Brevhoveder o. 1., kommer
udelukkende til Anvendelse, optræder den ved en Række
andre Arbejder i Forbindelse med glat og tabellarisk Sats,
som en mere eller mindre vigtig Bestanddel, enten anbragt
i Midten eller oven over Cirkulærer, eller som Hoved paa
Regninger, Prislister o. s. v.
Den givne Text til Akcidensarbejder indeholder ikke, som
den fortløbende Sats, en Optælling af alle Enkeltheder,
men giver i faa Sætninger det hovedsagelige eller en
summarisk Sammendragning af Begreber, der enten afsluttes I
én Linje eller staa i umiddelbar Sammenhæng med de
følgende. Men endvidere have de enkelte Sætninger en meget
forskellig Indholdsværdi — denne Sætning, dette Ord er
af større Vigtighed end hint —, saa at der ogsaa i
Enkelthedernes Gengivelse maa finde en gradvis Afskygning Sted.
Er Opgaven saaledes stillet, at et Antal selvstændige Linjer,
forskellige i Værdi og Størrelse, skulle forenes, og Brugen
af en fortløbende Sats maa udelukkes herfra, saa kan den
naturlige Skønhedssans kun henvise til Formatbreddens
Midtpunkt, det vil sige enhver Linjes Udslutning paa Midten,
som da danner den for Titelsætningen særlige symmetriske
Ordning.
Titelsatsen, under hvilken stedse forstaas enhver Sats af
Titellinjer, altsaa ikke særligt Bogtitler, er derfor
Symmetriens egentlige Felt, thi her maa Satsformens enkelte
Dele i fuldeste Maal underordne sig dennes Love. Skærer
man et symmetrisk Billede over paa Midten og lægger de
to Halvdele paa hinanden, saa skal den ene Halvdel
fuld
16%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
