- Project Runeberg -  Vejledning i praktisk Typografi for yngre Sættere /
41

(1891) [MARC] [MARC] Author: Emil Selmar - Tema: Printing and typography
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Materiale og Teknik - Elementær Teknik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ELEMENTÆR TEKNIK 41

løsrives en Del smaa Blypartikler, som ellers vilde komme
i Kassen. Nu tager man en Haandfuld Bogstaver i den hule
Haand og, for yderligere at rense dem, lader man dem glide
et Par Gange frem og tilbage i Hænderne og derfra endelig
ned i Faget, hvorved Bogstaverne komme til at ligge let
gribelige. Man maa ikke fylde Fagene for meget, da de
glatte Bogstaver let glide over i andre Fag og derved skabe
Fisk, som atter giver Fejl i Satsen. Defektfag bidrage ogsaa
til Fisk i Kassen og bør derfor undgaas.

Da Sætterens Arbejde, som i sig selv er anstrængende
baade i aandelig og legemlig Henseende, let ved
Uagtsomhed kan blive yderligere sundhedsfarligt og hindrende for
Legemets Udvikling, maa der fra Læretidens Begyndelse
lægges Vægt paa, at den unge Arbejder tager ethvert muligt
Hensyn til sin Sundhed; og da Arbejdslønnen i Hovedsagen
retter sig efter det Antal Bogstaver, der sættes, er det af
Vigtighed at indøve en rolig og sikker Arbejdsmaade uden
ørkesløse Bevægelser, ved hvilke Tid og Kræfter spildes;
Formaalet maa være, at naa den størst mulige Hurtighed
ved den mindst mulige Anstrængelse.

Det kommer derfor først og fremmest an paa at bibringe
den vordende Sætter en god Legemsholdning og et godt
Greb. Da Sætteren maa bevæge Arme og Overkrop, for
snart til Højre, snart til Venstre at kunne gribe i de længst
bortliggende Fag, kan han kun forrette sit Arbejde staaende.
Staar han ikke fast og fuldkommen sikker paa begge Fødder,
vænner han sig til at støtte snart det ene, snart det andet
Ben paa en udstaaende Kasserand eller et Formbrædt, for
afvexlende at hvile Fødderne, faar han i det gunstigste
Tilfælde skæve Ben eller bliver kalveknæet, i det ugunstigste
faar han Blodaareknuder paa Benene, hvilke han sjældnere
bliver af med igen, men som i hvert Fald foraarsage ham
stærke Smerter. En Lærling maa derfor ikke fra den første
Dag, han kommer i Lære, staa uafbrudt ved Kassen hele
Arbejdstiden; det uudviklede Legeme kan ikke udholde den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:32:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/praktypogr/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free