Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Materiale og Teknik - Skriftmateriel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO VEJLEDNING I PRAKTISK TYPOGRAFI
Det tidligere i Østerrig brugte Haaseske System, der er
baseret paa den wienske Tomme, og det her i Landet endnu
benyttede Fries-Thieleske System, som den nylig afdøde
Skriftstøber FrEDERIK FRIES afpassede efter den danske
Tomme, ere de nøjagtigste af disse Kvartpetitsystemer.
Efterhaanden som de tyske Skriftstøberier udvidede deres
Forretningsomraade, tiltog Ulemperne, og det blev rent galt,
da den franske Skriftstøber DERRIEYS Fantasi-Indfatninger,
der vare indrettede paa en særlig Kegle, i Fyrrerne ogsaa
fandt Indgang i tyske Trykkerier og bleve efterlignede af
tyske Skriftstøbere. Det var umuligt at finde ud af alle de
forskellige Systemer, da næppe to Trykkerier i hver By
havde fælles Kegle og Højde. Nogle af de mest fremskredne
tyske Skriftstøbere besluttede da at gøre Ende paa denne
Forvirring ved at indføre det franske System Didot som
Huskegle, og Begyndelsen gjorde FLINScH i Frankfurt am
Main. Men for denne Forandring laa intet ledende Princip
til Grund. Det Didotske System havde mistet sit Grundlag
derved, at den kongelige Fod i Revolutionsaarene blev
afløst af det metriske Maal, og som Følge heraf var der
efterhaanden kommen synlige Afvigelser i Skriftsystemet, baade
hvad Kegle og Skrifthøjde angaar. I Stedet for i Fællesskab
at konstruere et nøjagtigt Maaleinstrument, nøjedes man
med at indforskrive franske Lagertyper fra de Støberier,
som hver enkelt stod i Handelssamkvem med, og benytte
disse som Maaleværktøj. Det naturlige Resultat heraf blev,
at kun faa Støberier havde en nøjagtig Didotkegle, medens
der ellers fremstilledes lige saa mange Didotske Systemer,
som der er Dage i et Aar.
Man var nu lige nær; Klagerne fra de Bogtrykkere, der
i Tillid til at faa ordnede Tilstande indførte i
Skriftstørrelserne, havde ladet deres Skriftmateriel støbe om paa Didots
Punktsystem, bleve tilsidst saa højrøstede, at de 5 største
Berliner-Støberier i Maj 1878 indbød deres Kolleger i hele
Tyskland til med dem at træde sammen til Forhandling om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
