Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Noter og Henvisninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
II.
1) Hankel, Zur Gesch. p. 312 og fg. udtaler sig noget tvivlsomt.
Oprindelsen til de „arabiske“ Cifre er ogsaa endnu et aabent
Spørgsmaal. Et Par Aarhundreder senere er den arabiske Indflydelse
aldeles sikker.
2) Hankel, Zur Gesch. p. 355 og fg.
3) I dette Kapitel er „Aperçu hist.“ mit vigtigste Hjælpemiddel. Paa
nogle Punkter har Universitetsbibliotheket kunnet give mig Anledning
til selvstændig Prøve.
4) Desargues’s Ide, at overføre Cirkelens Egenskaber paa det
vilkaarlige plane Snit af den Kegle, der har Cirkelen til Basis, betegner
Chasles (Aperçu hist. p. 75) udtrykkelig som ikke „venue à l’ésprit
des géométres d’Alexandrie“.
5) Chasles nævner her specielt Poncelet, som læggende den
Desargue’ske Sats til Grund. Dette er dog mindre direkte. Poncelet gaar til
Begrundelse af sit Homologiprincip ud fra Betragtningen af to Cirkler
(Traité des propr. proj. Sect. III. Kap. II).
6) Om Pascal’s Forhold til Desargues og dennes Ideer se „Comptes
rendus“ T. LIV p. 703-715, samt Poncelet’s Svar paa dette Indlæg i
2den Udgave af Tr. d. pr. pr. T. I. p. 409—10. Det første tillægger
mere Desargues, den sidste mere Pascal enkelte af Opdagelserne.
7) Montucla, Hist. d. Math. II. p. 62.
8) Tr. d. pr. pr. I. p. XXIX.
9) Ap. hist. p. 127 og fg.
10) Salmon-Fiedler, Analytische Geometri der Kegelschn. 3die
Udgave p. 311.
11) Ap. hist. p. 172.
12) Efter Citat af Brianchon Journal Polyt. IV. p. 13 kan saaledes
nævnes endnu en engelsk Mathematiker Muller, af hvem en analytisk
Geometri udkom 1760.
13) Euklids Data, verbessert u. vermehrt v. Rob. Simson, üb. von
I. C. Schwab 1780, har et mærkeligt Anhang, indeholdende Stanhope’s
Bevis for den Pascal’ske Sexkant ved Cirkelen med de Oplysninger,
vi have benyttet i Texten. Pag. 260 tilføies „Dieser Sats ist von
„allen Kegelschnitten wahr, und Mylord Stanhope beweist ihn, indem
„er sie als perspectivische Projectionen von dem Kreise betrachtet“.
14) Lidt ovenfor hedder det paa samme Side: „Wenn alle drey
„Paare der gegenüberliegenden Sehnen parallel, und das ist, wenn alle
„Sehnen [? parvis] gleich sind, so kann man sagen, die gerade Linie,
„worin die drey Puncte liegen, sey in eine unendliche Entfernung von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
