Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Monge's geometriske Skole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Theori grebes med formelig Begeistring. Det er interessant og
tiltrækkende at læse i Skolens Journal [1], hvoraf første Bind, over
700
Sider stærkt, allerede begyndte at udkomme i Aar III, og som
indeholdt Redegjørelse for Plan, Læremethode o. s. v., hvorledes
en ædel, patriotisk Iver greb alle under Undervisningen, der
lededes i de bekjendte demokratiske og halvt militære Former. Vi
hidsætte i Noterne et kort Uddrag heraf, for at vise, hvor stærkt
man under Monge’s Veiledning lagde sig efter det nye Fag[2].
Vi er berettigede til at tillægge den Kraft, hvormed den
deskriptive Geometri som Fag gjennemførtes paa den nye Skole, en
høi Grad af Betydning og det af to Grunde; først fordi den afgav
et uvurderligt Kursus for de Aander, der skulde skabe den moderne
Geometri, og som for Franskmændenes Vedkommende alle ere dens
gamle Elever, dernæst fordi paa denne Maade i Virkeligheden den
nu for Theoretikeren som Teknikeren lige uundværlige deskriptive
Geometri i en meget kort Tid var fuldt udviklet som
Undervisningsfag, saaledes, at den første trykte Lærebog af Monge
(1800) kun
er lidet forskjellig fra dem, som nu bruges. Hvor meget større
er ikke Forskjellen mellem ældre og nyere Arbeider i den
analytiske Geometri!
Den deskriptive Methodes Ypperlighed beviste sig strax ved
en Rigdom af Theoremer og Løsninger af geometriske Opgaver ad
de naturligste Veie og med en Almindelighed, som allerede maatte
rivalisere med Analysens Resultater. Den positionelle
Tilfældigheds Betydningsløshed overfor Problemernes sande Natur og den
deraf følgende Løsning begyndte allerede mere og mere at vise
sig ved denne direkte geometriske Betragtning saaledes, som den
ved visse deskriptive Egenskaber allerede havde vist sig for
Apollonius og Pappus, og som den i det foregaaende Tidsrum maatte
have vist sig for de mange udmærkede Analytikere. Paa dette
Omraade stod dog endnu meget tilbage at gjøre. Navnlig var der
endnu et vigtigt Skridt at tage, nemlig Overgangen mellem saadanne
positionelle Forskjelligheder, som bringe reelle Dele af en Figur
til at blive imaginære og derved forsvinde for Øiet.
Den deskriptive Geometri lærte videre Monge, og han sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
