Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
handler produktion, omsætning, skat. styrelse
o. s. v.
Ved første øiekast kan forskjellen synes ringe.
Men i virkeligheden vender den op og ned p;i
alle begreber i den officielle statsøkonomi.
Ta hvilketsomhelst verk af en statfkonom.
Han begynder med produktionen og undersøger
de i vore dage anvendte midler til at skabe rigdom
— arbeidsdelingen, fabrikarbeidet,
maskinarbeidet, ophobningen af kapital. Fra Adam Smith
til Marx bar alle gåt frem på denne måde. Først
i anden eller tredje del af sit verk behandler
han forbruget, d. v. s. tilfredsstillelsen af
individets fornødenheder, og han nøier sig med at
forklare, hvordan rigdommen skal fordeles
mellem dem, som tvister om dens besiddelse.
Man vil måske si, at dette er logisk, at
førend man tilfredsstiller behovene, må man skabe
det, som kan tilfredsstille dem, at man må
producere for at forbruge. Men førend man
producerer noget — må man da ikke ha følt
trang dertil? Er det ikke nødvendigheden, som
først drev mennesket til at gå på jagt, til at
opdrætte kvæg, til at dyrke jorden, til at gjøre
redskaber og senere til at opfinde og gjøre
maskiner?1) Er det ikke studiet af fornødenhederne,
l) „Nod lærer nogen kvinde at spinde. “
O. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
