Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorledes vil man værdsatte den andel,
som tilkommer enhver i de rigdomme, vi alle
bidrager til at ophobe?
Idet vi ser produktionen fra dette almene
synspunkt, kan vi ikke med kollektivisterne
ind-romme. at en godtgjørelse, som svarer til de
arbeidstimer, der ydes af enhver til
rigdoms-produktionen kan være et ideal, eller bare <-t
skridt henimod idealet. Uden her at diskutere,
om varernes bytteværdi i det nuværende
samfund svarer til mængden af det arbeide, som er
nødvendigt til at frembringe dem — saledes
som Smith og Ricardo og efter dem Marx har
påstået — er det for os nok at sige. for at
slippe at komme tilbage dertil senere, at det
kollektivistiske ideal forekommer os uopnåeligt
i et samfund, som betragter produktionsmidlerne
som fælleseie. Grundet på dette princip vilde
det se sig nødsaget til straks at forlade enhver ’
form for dagløn.
Vi er overbevist om at individualismen,
formildet ved det kollektivistiske system, ikke
kunde eksistere ved siden af det delvise
fællesskab i besiddelsen af jordbunden og
arbeids-midlerne. En ny form for besiddelse kræver
en ny form for vederlaget. En ny form for
produktionen kunde ikke beholde den gamle form
for forbruget, ligesålidt som den kunde lempe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
