Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
en stor Nar med sine dumme Anelser! Hun var
saa svagi de sidste Dage. Nesolut brækkede hun
Seglet.
»Jmorgen rejser jeg! Med mit Farvel giver
jeg Dem Deres Frihed tilbage. Jeg har tabt en
dejlig Jllusion — men jeg betaler den med mit
Livs Lykke.
Konrad Ørn.«
Brevet faldt hende ud af Haanden og Hovedet
med et sagte Støn ned paa hendes Bryst. Saa-·
ledes sad hun i nogle Sekunder som Fortvivlelsens
stumme Billede. Pludselig rejste shun sig, samlede
efter Brevet, greb det og læste det med et rastlost
Blik atter og atter som om det var paa et fremmed
Sprog. Men Meningen blev den samme. Det
kunde blot forstaaes paa en Maade —- og dog for-
stod hun det ikke. Hun krammede det i Hænderne,
butt vendte og drejede det, hun holdt det op mod
Lyset, som om hun ventede, at hemmelige Skrift-
tegn skulde springe frem og give fuld Forklaring
paa Gaadenz men alt forgjæves! De knusende
Linier blev uforanderlige; hun kunde hverken sætte
en Toddel til eller trække fra.
Hun løb til Døren for at betro sig til Tanten,
men vendte igjen raadvild tilbage. Tanten fik
s tidsnok vide en saadan Hjobspost. Og hvad Trøst
kunde hun desuden yde hende?
Og han som igaar ikke fandt Udtryk nok for ·
sin stærke Kjærlighed! Blot en Nat imellem og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
