Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
»Nej, jeg kan ikke! Dette Lag gives blot for
min Skyld. Naar mine Kammerater mener mig
det saa vel, hvorfor skulde jeg da saare dem ved
at udeblive. Vi sees igjen imorgen.«
»Men der er Aar til imorgen! Aa, bliv!«
,,Nej, du skal tro mig! Det er umuligt! Jeg
vilde støde alle mine Kammerater for Hovedet. Vor
Forlovelse er jo endnu ikke offentlig, saa jeg har
ikke engang den Undskyldning, at dine sorte Øjne
har holdt mig tilbage.«
,,Aa, du holder ikke af mig, Konrad!«
»Det skal jeg dog vise dig imorgen. Farvel,
min lille, søde Vildkat, Farvel!«
»Du skal ikke mere kalde mig din lille Vildkat,«
sagde Frida med komisk Alvor, ,,thi nu skurrer det
i mine Øren. Jeg var det engang, men herefter
vil jeg blive saa stille og klog. Du skal faa en
Kone, Konrad, som du kan have Ære af!«
· ,,Gud give, du blive som du nu er,« raabte
han med forelskede Blikke, »jeg ønsker dig ikke
anderledes-.«
Arm i Arm gik de ud paa Verandaen den
dunkle Vaarkvæld.
" »Ser du den Stjerne der?« spurgte hun sagte,
,,den branke der lige ved den spidseFj·c1dtind. Den
saa jeg paa saa ofte, da du var syg og jeg ikke
kunde komme til dig. Jeg indbildte mig, taabeligt
nok, at det var din Lykkestjerne. Naar den gjemte
sig bag Skodden, tænkte jeg, nu er haii vist sygere
· 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
