Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
Bror,« gjentog han usikkert, som om han havde hørt
fejl. »Elsker De mig da ikke?« spurgte han, men
Spørgsmaalet kom saa sønderknust, saa frygtsonit
og sagte, som Vindens Sus i Grenene over deres
Hoved. —
,,Nej,« svarede hun fast, »det har jeg aldrig
gjort og det vil jeg aldrig komme til at gjøre«
»De elsker en Anden?-« spurgte han aandeløst.
,,Det er et Spørgsmaal, hvorpaa jeg ikke skylder
Dem Svar.«
,,Frida, Frida, hvad har De gjort? Nit udtalte
De min Dødsdom.«
Begge Parter sad tause, og taust var det rundt
omkring. Naturen havde i sin kolde, fornemme
Aftenro ligesom ingen Sympathi med de to stridende
Menneskehjerter. Hun grublede raadløs og sorgfuld
over, hvormed hun vel kunde læge det Saar, hun -
mod sin Villie havde tilsøjet, og følte strax sin Af-
magt. Han lænede Hovedet paa sine Knæ. Man
kunde tro, han hemmeligt græd. Og i samme Øje- ·
blik spillede Musiken, som en Parodi paa deres
Smerte, en lystig Offenbachiade. De skarpe, over-
givne,Toner hørtes saa nøje i Stilheden.
Medet sprang Vinge op og rystede ligesom af
sig en tung Tankebyrde. .
,,Nej, det kan ikke være sandt! Jo mere jeg
tænker over det, jo umuligere synes det mig! Alt-
sammen skulde altsaa være et stort Sandsebedrag?
Det skulde være en Drøni, at De og jeg sad ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
