Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tienxle Kapitel
Imidlertid havde Frida søgt Tilflugt i en af
de dybe Vinduesnicher i det gammeldagse Hus»»
Det vægtige, grønne Damaskesforhoeng lukkede sig
som en Dør bag hende. Hun var alene, ganske
alene. Hendes Bevægelse var saa stor og dyb.
Den forræderiske Sang havde paa sin Vemodstoiie
draget frem hele hendes bølgende Indre, den gjemte
Længsel, den higende Kjærlighed. Han maatte have
forstaaet hende. Sangen var jo en Erklæring til·
ham, et kvalfuldt Jomfruhjertes Bekjendelse· Vilde
han nu komme? »
· Hun lænede Panden mod den dugvaade Rude.
Hun sitrede,, som om hun allerede i fuld Forstaaelse
hvilede ved hans Hjerte. Der var saa stille i den
dunkle, hemmelighedsfulde Niche, Stjernerne gled
som blinkende Sølvtraade ind til hende. Musiken
lød blødt fra Balsale11, en bedovende Blanding af
Parfume og Blomsterduft laa i Luften og Gjæsternes
leende Passiar naaede hende kun som et fjernt
Sus. Hvor hendes Hjerte bankede, hvor hendes
Of-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
