Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
Markise fra forrige Aarhundrede Frida derimod i
sin simple, hvide Kjole med en enkelt levende Rosen-
knop i det mørke Haar, hvis trodsige Krøller var
ftrøget glat og enkelt om den rene Pande, saa ud
ganske som en Konfirmandinde, saa bly, saa fin, saa
uskyldig. .
Da de to Unge Piger viste sig ved Fru Skjolds
Side, gik der et Stød-gjennem Herrekredsen, medens
en sagte Mumlen lød fra Damernes Række. Istedet-
for gjcestfri at aabne sig, lukkede denne sig tiskende
endnu trangere. Men Fru Vinge tilligemed sin
Mand, den gamle Grosserer, ilede dem strax med
udbredte Arme imøde og Værten gav med det
Samme et betydningsfuldt Tegn til Musiken, der
spillede op til en pompeus Polonaise. Det var
som man kun havde ventet paa den Skjoldske
Familie, for at Ballet kunde tage sin Begyndelse.
Byfogdinden med sin Fredrikke stod rød og
oppustet som en arrig Høne midt i den sladrende
«Damegruppe. ,,Man skulde næsten tro, at Ballet
gives til Ære for dem,« sagde hun med indædt
«Ærgrelse til Assessorinden, en liden Dame i Galt,
,,se der byder Julius Vinge op ,,Sjødronningen!«
Havde jeg vidst, at disse Mennesker ogsaa var
budne, havde jeg sandelig ikke sat min Fod her."
Ør11 havde fra Herrebaasen af strax bemærket
Frida. Dette var ikke Frida fra iforgaars, men .
hans gamle, elskelige. Hun saa ogsaa efter ham;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
