Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
tilkastede hende skjæve Blikke. Hun mærkede intet.
Smilende, baaret af Ungdom og Uskyld, Glæde og
Ynde, gled hun som en sejrrig Dronning gjennem
alle de mørke, kritiske Rækker. Hun hørte ingen af
Spottegloserne, hverken over det »frække Væsen««·
eller den »vaarlige Dragt««, hvorved hun vilde
,,stikke sig frem-A «— Hun havde kun et Haab, en
Tanke, en Længsel; det var ham. Mon hun mødte
ham? Hun vidste jo, at han idag, i dette milde
Veir, havde faaet Lov af Doktoren til for første
Gang at gaa ud.
Hun var kommen ud af Flokken og ind i
Sidegaderne.
Hjertet slog chempeslag Hun maatte staa
stille. Oerde hun ikke der borte den kjendte Uniforms-
·kappe? Hvor hun blev sælsomt og saligt forvirret?
Hvad vilde han gjøre? Hvad skulde hun gjøre?
Vilde hans springe imod hende, vilde han, ja, vilde
han — — . «
Hun gjøs. Byfogdinden og Frederikke gik jo.
som Vagt ved hans Side-. Men hvor han var
rank og kjæk og smuk! Hans noget langsomme
Gang var det Eneste, som røbede Rekonvalescenten. . .
Nu var han ganske nær . . . Havde han opdaget
hende . . .. Byfogdinderi hviskede noget til ham med
et spydigt Grin. Harc løftede lynsnart Hovedet og
saa sig om.
Hmi standsede uvis ligeforan ham. Hun ventede,
ja, hun vidste ikke selv, hvad hun ventede. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
