Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
stirre som var det et drømmende Skogtjern. Hun
var Datter af min Værtinde i Kristiania, en ung,
ubemidlet Enke. Barnet holdt af mig, Gud ved
hvorfor. Jeg var den eneste Student, som boede-
hos hendes Mor. Hvergang hun saa mig paa
Trappen, sprang hun jublende imod mig og om-
favnede mine Knæ eller legede med min Dusk. Denne
Tillid rørte mig ubeskriveligt!
Saa var det en Dag, jeg favnede hendes søde,·
stammende Sang og hendes Larm med Sofaskamlen,
der tjente hende til Vogn ved hendes Lege. Hun.
laa i Skarlagensfeberen. Moderen sad bleg ved
hendes Side og hulkede. Min lille Yndling kunde
nu ikke tale, Aandedrættet gik kort og tungt,
og borte var det milde Smil og bortskaarne var-
de lange Guldlokker. J deres Sted laa et Is-
omslag over Panden. Jeg bragte Moderen nogle
Apelsiner til hende; thi deres Saft var det eneste
Forfriskningsmiddel, hun nu brød sig om. Da jeg
tog frem Frugten, løftede hun det matte Øienlaag
og fulgte alle mine Bevægelser. .. Jeg nærmede mig
Sengen, bøiede mig ned over det lille, udtærede
Ansigt, og spurgte sagte: ,·,Kjender du mig, Signe?«
og da« —
,,Da?«« gjentog Frida stille.
,,Da løftede hun med Besvær, idet hun søgte
at forme den saare Mund til et Smil, sin lille, —
kraftlose Haand ivejret og klappede min Kind. Dette
Barnesmil midt i den uforskyldte Lidelse, dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
