Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
De saa sent og ganske alene?«—— ,,Javist, naar det
morer mig! Og at rende i Maaneskin er det Mor-
somste jeg ved.« Hun vajede frem og tilbage, som
om hun var en vingeklaedt Fugl, der kun nødtvungent
holdt sig stille ved Jorden, paa et og samme Sted-
»Ja, gid jeg bare havde havt mine Skøiter
med, saa havde jeg fulgt Deml«
« ,,Pyt, ikke andet! De skal faa laane et Par«
— hun hentede Kristianes — »se her!"
Han traadte ud paa Isen og prøvede Skøjtern·e·
»De er for smaa!«
»Prober dog! det er Kristianes. « Hvorfor hun —
havde to Par med, fortalte hun ikke.
»Jo, det gaar! Nu kommer det vel med, at
jeg har en meget liden Fod. « — Han bandt dem
hurtig paa-
,,Kjedede De Dem meget hos Byfogden?«
Haii smilte listigt· »Hvorfor skulde jeg endelig
kjede mig? Nej, der var virkelig muntert.« — Han
fortalte heller ikke, at han havde forladt Selskabet
saa tidligt, blot for hendes Skyld. »Men De tror
vel-, at maii ikke kan være glad uden i Deres Nær- .
hed? Og jeg sigerikke noget derom. — Men se
nu; de staar jo"udmcerket. Den ene Reni er itu
og de er lidt korte ved Hælen, men jeg hjælper
· mig alligevel." Han rejste sig af fin knælende Stil-
ling og begyndte at løbe, men hun var foran ham
og idet hun skjød frem som en Pil, raabte hun med
barnlig Overgivenhed:
ZJD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
