Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31 ’
Ansigt. Httn lukkede halvt Øjnene: J denne Stund
sad Konrad i Selskabet mellem alle de pyntede
Mennesker. Fredrikke sang og han vendte ærbødigt
Noderne for hende, hun tabte sit Lommetørklæde’ og
han tog det ilsomt op. Hun rødmede, og han —
huskede ikke mere paa den stakkels Frida. — Imid-
lertid lød Larmen af de skojtelobende Smaagutter
fremdeles op til hende. Den hørtessaa nøie i den
dybe Stilhed. Hrin sprang op; hun havde faaet
en Jde. Ja, hun maatte sefham igjen, endnu
ikvæld1 Hun følte en saadan overvældende Længsel
efter ham. .
»Søde Tante,«« raabte hun, styrtende pelsklcedtd
ind i Værelset til den gamle Dame, der sad i Ro
og Mag og kosede sig ved at læse Dickens Fortæl-
linger, men som nu i Bestyrtelsen tabte Bogen af
Haanden, ,,søde Tante, kom, lad os ud paa Jsen«
og rende!« .
»Er du forrykt, Barn! Nu paa Jsenl Nei, jeg
har saamænd min Helse kjærere! Og desuden gaar
det ikke an. ·Det er saa sent. Klokken er over ni,
ja, snart ti.« .
,,Men jeg maa- ud, Tante! Jeg holder det
ikke ud ikvceld inden disse fire Vægge. Jeg er saa
hed og tung. Puh! — Kan du ikke komme med ?«
«Nej, hører du! Og du faar heller ikke Lov!
Det vilde blive et Snak i Byen imorgen, om man
nu ved Nattetid saa dig rende ganske alene paa
3 Isen !«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
