Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
flydelse på Ibsen som digter. Hans dramatiske even-
tyrdigtning » Huldrebrylluppet", som Ibsen kendte
bedre end andre (sandsynligvis har han læst det alle-
rede i manuskript) må betegnes som en ouverture til
det store værk af Ibsen, Per Gynt. Det er ikke alene
indholdet med dets drøie satire, men også den eien-
dommelige sprogform og stil, som giver mindelser.
Jeg forstod at Ibsen havde holdt meget af denne
brave og lærde mand, til hvis hjem, der var så rigt
forsynet med bøger, han så gerne tyede, når noget
gik ham imod, og hvor han mødte mænd som Wel-
haven, Asbjørnsen, Ernst Sars etc. Botten-Hansen var
en ægte biblioman. Ved sin død efterlod han sig et
stort og udsøgt bibliothek, som indkøbtes i Bergen,
hvor det danner grundlaget for den derværende folke-
bogsamling.
Også fru Ibsen havde næret megen godhed for
Botten-Hansen og vidst på sin måde at drage nytte af
hans bibliothek. Hun fortalte mig engang om de før-
ste trængselsår i Kristiania, hvordan hun om lørdagen
som en skikkelig husmoder var gået ud med en liden
kurv i hånden, men af gode grunde ikke til torvet for
at gøre indkøb, nei, hun gik hen til sin ven Botten-
Hansen og fik kurven fyldt med— romaner. Da havde
familien søndagen efter ialfald åndelig føde. —
Når Ibsen talte om Botten-Hansen, var det med
rolig hengivenhed, men kom han til at nævne Åsmund
Vinje, hans gamle, komiske kammerat fra Heltbergs
studenterfabrik, lo han straks, ja, han lo ofte så at
han rystede i sædet — denne stille, klukkende latter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
