Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
trykkelige ønske balsameret og lagt i en zinkkiste, så
at overflytningen kan ske uden mindste ubehagelig-
hed .... De begraver ham hernede påny og så kan
De jo i al gemytlighed fortsætte Deres gamle kirke-
gårdsliv derhjemmefra. Jeg inviterer mig herved sam-
men med Dem at drikke en kop the hos den salig
afdøde. Det er originalt — jeg har ikke oplevet sligt
før — og jeg sværmer for det originale.”
Gamle Lona studsede lidt ved idéens nyhed, men
efter nogen overveielse blev hun slået af dens prak-
tiske side.
Ja, dette var den eneste udvei! Det vilde jo koste
penger, mange penger — men hvad ofrer man ikke
for en kær, gammel bror? Desuden havde , Hanse-
mand" godt af at se sig lidt om i verden . . . I levende
live vilde han jo aldrig stikke sin næse udenfor hus-
døren. Det var en svaghed hos ham, stakker ..
Derfor kunde han nu ha’ godt af at røre lidt på sine
stive lemmer ....
Hun skrev til vedkommende øvrighed i Norge —
og en god dag ankom velbeholden med jernbanen, i
en stor omhyggelig tildækket kasse, den gamle kopist.
Frøken Lona var meget bevæget — hun havde dog
ikke mod til at åbne kisten og betragte de kære træk
— og i sin alteration drak hun mere kaffe end sæd-
vanlig.
Dagen efter blev han begravet på den kirkegård i
Dresden, som lå nærmest Lonas hjem. Hun havde af
flere grunde ønsket, at jordfæstelsen skulde foregå i
al stilhed, men hvem beskriver hendes rørte, tak-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
