Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
sen, undskyldende som altid, ,hun vil kun omvende
alle til sin tro —"
»Det var en stor nar", sagde Ibsen, leende ved
erindringen. ,Nu skal De høre, hvad hun pønsede
ud, mens vi boede sammen med hende i Dresden.
Hun havde en bror, som var død og begravet hjemme
i Norge, og så fik hun den idé, at hun vilde have
broren hos sig. Følgen var, at han blev gravet op
igen på ,,Vor frelsers gravlund" i Kristiania og sendt
til Dresden, hvor han blev puttet i jorden påny, for
senere, jeg ved ikke hvormange gange, at —"
»Det er ikke sandt", skød fru Ibsen ind. ,Tro ham
ikke, Paulsen.”
»Jovist er det sandt", sagde Ibsen med en skælm
i øjet. ,,Men min kone skal nu altid sige én imod, det
har De nok forlængst opdaget.”
Og uforstyrret af fruens snart smilende, snart alvor-
lige indvendinger fortalte Ibsen en historie, fuld af
barokt lune, som jeg aldrig senere har kunnet glemme,
også af den grund, at jeg straks nedskrev hoved-
momenterne, og som jeg vil kalde ,,Kopistens ka-
daver".
Jeg har tilladt mig at genfortælle den på min vis,
med poetisk frihed og en udmalende bredde, som slet
ikke lå for den plastisk knappe Ibsen.
»Han var en original, den gamle kopist. Ro og fred
elskede han fremfor alt. At flytte sig fra et sted til et
andet, var ham således meget imod.
To stole udgjorde hele hans verden. Den gamle,
høiryggede, læderbetrukne i departementet og den
6"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
