Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
hvor han opsnuste en feil, der bestyrkede hans mis-
tænksomme anelser. ,Jeg har ret i min formodning
. .. De lægger ikke mærke til noget ... Men hvor-
dan kan et normalt organiseret menneske bo i må-
nedsvis i et værelse uden at kjende væggenes farve
.…. Når jeg træder ind i et fremmed hus, bider jeg
mærke i den minste gjenstand, intet undgaar mig...
Ja, jeg ser alt, tilføjede han stille, mere for sig selv
end henvendt til mig.
Ibsen behøved ikke at fortælle mig dette... Hans
digtning, der som en skarp sonde trænger ind i vore
hemmeligste sår, bærer nok vidne derom.
Med piazza di pietra blev jeg forresten senere
svært fortrolig, for her lå ,Jacobini", den bekjendte
restaurant, som skandinaverne særlig yndede.
Ibsen og jeg stansede et øjeblik foran et butik-
vindu, hvor der blandt andre rariteter var udstillet en
skorpion i et spiritusglas, og vi begyndte at tale om
dette giftige dyr, der i Italien anretter saa megen
skade. Det er lidet og mørkt og minder med sine klør
om en krabbe. Bagkroppen udgjør en hale, som slut-
ter i en giftbrod.
Ibsen havde selv i sin tid, sagde han, været nær-
ved at blive stukket af en skorpion. Det var den som-
mer, han boede i Arizzia, den lille by tæt ved Albano,
og skrev på ,, Brand". En aften fik han øje på et lidet,
underligt dyr, der krøb henover stengulvet. Ibsen
fandt straks ud, at det var en skorpion og det af far-
ligste slags . . . Og hans lille gut, Sigurd, som uden
at ane nogen fare, lekte lige i nærheden! Her var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
