Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
Dagmar talte med vildt stigende Hjertebanken
hvert Slag. :
»T1!f skreg hun. ’ ,Ti! — O, min Gud!"
Hun krøb sammen i Murhjørnet, disse
Klokker ringede for hende til Begravelse .
hendes unge Kjærlighed var Liget...
I tre Timer havde hun altsaa forgjæves
- speidet efter ham,” Nu nyttede det ikke at
vente længer . .. Han kom ikke, kom aldrig
mere .
Men "hvorfor var han ikke kommet?
Hvad havde hindret ham? Var han syg, et
pludseligt Ildebefindende? Eller — —? Nei,
hun havde ikke Mod. til at forfølge denne
skrækkelige Anelse . .. Fru Berner? — Jo,
hun maatte tænke det ud!
Om Fru Berner her havde havt sin Haand:
med i Spillet? Om hun havde lokket Hemme-
ligheden med Stævnemødet ud af Rosenius,
der i sin Svaghed og Eftergivenhed var saa
let at friste, og siden ved Smiger og Kjærtegn
fængslet ham til sin Side for at BÆGER ham i
at indfri sin Aftale?
Maaske hendes Brev — oo, denne Tanke
gjorde hende vanvittig! — i dette Øieblik var
i Fru Berners Hænder? Maaske hun læste det |
høit op for skadefro Skandinaver som hun |
engang havde gjort med Rosenius’ Digt? Disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
