Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
ikke vilde bryde sig mere om mig end om
Stolen her, thi da kunde jeg jo ikke mere
tjene hans Ærgjerrighed -— Et ,blødsinnigt"
Menneske holdt op at være hans Søn, jeg blev
kun et Lægdslem, der var ham til Byrde —
Jo, jeg kjender mine Folk — Hahaha!"
»Le ikke saa fælt, Sverre — Du gjør mig
ganske ræd — Alle disse Fantasterier! — End
din Mor da! Hende glemmer du.”
Der arbeidede noget i Sverre, det var
som om han med Anstrængelse slugte noget.
»Mor er god,” stammede han og saa væk.
Tilslut maatte Lyder gaa ligesom Faderen
med uforrettet Sag. .
Sverre sad alene tilbage med Hovedet
skjult i Hænderne. Timerne gik, den ene ef-
ter den anden, det blev Skumring. Og hans:
romerske Bekjendt, som skulde besøge ham
og bringe Arbeide med, kom ikke. En uen-
delig Trøstesløshed faldt over ham ... Frem-
tiden laa foran ham ligesaa mørk og fattig
som dette leiede Værelse med Udsigten til
den smudsige Gade ... Desuden var han
hungrig, han havde denne Ungdommens sunde
Appetit, som ikke Sorgerne ganske kan ud-
rydde . .. Hvorfor havde han ikke havt Mod
til at bede Lyder om et lidet Laan? Lyder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
