Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
ham deri. Hans Haand, som hun havde pla-
ceret paa Stolens fremspringende Arm, men
som efterhaanden var dalet ned paa hans Knæ,
uden at han vidste det, lagde hun tilbage
paa dens oprindelige Plads. Hendes lange,
bløde Haar, der duftede som af Violer, kom
derved i Berørelse med hans Kind.
Begge for sammen som om de havde brændt
sig, og han syntes, at Duften af hendes Haar
aldrig forlod. ham . ..
Lykkelige Timer! Stille og glansfulde
gled de hen som Bølgerne paa en Solskinsdag
glider over i hverandre ...
Hver Morgen Kl. g kom han og blev der
lige til Middagstid, undertiden endnu længere
== Tiden fik for disse To Vinger .".
Han ,sad" saa gjerne, han kjendte intet
til denne dræbende Kjedsommelighed, som
ellers følger med en saadan lang, ørkesløs
Stillesidden. For at adsprede ham, fortalte
Dagmar ham Historier, mens hun flittigt brugte
Penslen. En Dag fortalte hun ham ogsaa sin
egen Historie, simpelt og usmykket som kun
en ærlig Natur kan det. Hun lagde ikke
Dølgsmaal paa noget, hun fortalte saavel om
sin fattige Bonde-Herkomst som om al den
Hjælp, hun havde faaet af ,,gode Mennesker"
— »Mine Landsmænd er Hjærtefolket, ved De,”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
