Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
»Vi har allerede modtaget saa mange
Visitter — se, Brikken der er jo næsten fuld
af Kort — og desuden har vi flere Gange
været udbudne. Det er nu paa Tide, tænkte
jeg, at vi gjør Gjengjæld — eller, hvad mener
du, Pehrsen?”
»Lad mig dog engang være i Ro: Disse
kjedelige, huslige Sager! — Du ved desuden,
over Middagen — min Fordøielse. Ja, altid
plager du mig".
Sverre kastede det gamle, fiendtlige Blik
paa Faderen. Naar Pehrsen var i ondt Humør, -
maatte Hustruen vogte sig og være Diplomat.
Han fiskede ordentlig efter et uvenligt Udtryk,
en uafhængig Meningsytring, hvorved han
kunde hænge sig, og som kunde tjene til Af-
løb for hans Galde.
»Men du maa huske paa din Stilling,
Pehrsen", sagde Fruen, som kjendte hans
svage Side, ,,du er i vor skandinaviske" Kreds
her en af de Første, de Rigeste, du omgaaes
med Ministrene og Attachéerne — ja, du har
som sagt en Stilling, du maa repræsentere", .
Træt af evig at bekjæmpe og modsige
den stride Mand, snakkede hun ham under-
tiden efter Munden — og kjøbte sig ved disse
feige Indrømmelser et Øiebliks Ro, denne
Hvile, som hun, Patienten, høilig trængte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
