Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Selvbekjendelse.
deg sad saalænge i en stille Vraa,
en stakkels Fange, stængt fra Verden ude;
det var kun Lidet, jeg fik Øie paa X
igjennem Vinduesgluggens snevre Rude.
Og stærke Baand om mine Hænder laa,
og strenge Vogtere mig passed nøie,
mens Sjælens Vinge længted did at staa,
hvor Frihed hersker over alle Høie.
Mit Fængsel var — aa, smil blot ei deraf! —
et trist Kontor med Støv paa alle Hylder;
det var min Ungdomslængsels Hverdagsgrav,
det sorte Kors ved Hjertets smaa Idyller.
Der sad jeg ensom, midt i Livets Mylder,
til Klippen lænket ei, men til en Krak,
og mine Vogtere var Godtfolks Snak,
der passer strengt, hvad man Decorum skylder.
1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
