Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218 -
vår-anelser, af skønhed, af elskovs-lykke — en
livets varmblodige strømning, som ikke alene
han følte.
Også de andre syge, hvoraf flere var døds-
dømte, vendte sig oplivede og redningssøgende
mod hende, som forkrøblede planter vender sig
mod lyset.
»De ser så strålende ud,« udbrød han med
sin brustne stemme. Det er ligesom De bærer
på en glad hemmelighed . . . Hvad er der
hændt Dem, frue? . . . Sig mig det. , . Jeg er
ikke skinsyg mere . . . Nu kan jeg glæde mig
over Deres lykke . . . tro mig . .
»De tar feil . . . Skulde jeg være glad —
nu . . .?« Hun så bedrøvet på hans udmagrede
skikkelse. ;
»Der er noget over Dem idag . .. noget
eget . . . som gør én svimmel ... jeg ved ikke
hvad —« Og han drog langt, nydende, pusten
som om han indåndede en hel haves vellugt.
»Det må være våren ... luften er "så stærk
defude . .. ja, der ligger vår i luftene . . .
Han lukkede i træthed øinene. Skulde
denne vår blive hans siste? I denne stund lig-
nede han et lig med sit blege, forstenede ansigt
og den hvide skjorte. Hun lyttede til hans
åndedrag, det gik hæst og besværligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
