Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
»Jeg skulde ha’ opmuntret Dem?« udbrød
hun med ufordulgt ringeagt og trak på smile-
båndet. Situationen stod pludselig for hende i
et komisk lys. »Dem! — Stakkars mand!«
Men nu var det også forbi med Knaps
mådehold. Vrede og forbitrelse kogte i hans
årer og døvede i stunden andre følelser, hans
dybe skuffelse, hans sorg . ..
»Kokettel« brast det ud af ham.
»Ja, begynd blot med skældsord — Det
klæ’r Dem bedre.«
Hun vendte ryggen til og keg ud af vin-
duet. Himlen var grå som en deig — ikke et
eneste solglimt.
Han betragtede hendes sorte, glansfulde hår,
de små krøller og krusede hår på den hvide,
fede nakke, skuldrenes faste rundhed, den lige,
kraftige ryg, taillens yppige skønhed, de brede
hofter, som den snevre, glatte kjole fremhævede
lokkende, og kjolens folder og garniturer, slynget
sammen bag som til en kæmpe-roset.
Hvor hun var nydelig — men han skulde
aldrig eje hende...
»Ikke skældsord,« stammede han, »men
sandheden skal De høre . .. Å, nu ser jeg alt
…… De har blot drevet en underfundig leg med
mig — som med de andre . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
