Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
Man kunde vistnok godt undvære den! ... Til
husbehov var gensidig agtelse nok? ...
Eller skulde Valdemar have ret? Gav kær-
ligheden og kun den livet sin vielse og ægte-
skabet dets adel?
Hvis en gud nu åbenbarede sig for hende,
med kærligheden i den ene hånd og alle livets
goder uden den i den anden, turde hun da være
i tvil om valget?
Å nei! Kærlighed, kærligheden! — Valde-
mars sorte øje glimrede i sekundet som en
ledestjerne op for hende. . .
Hun sendte konsulen et afslag, indsvøbt som
i en blød hanske af alle sprogets blomster.
Men neppe havde hun afsendt brevet, inden
hun angrede det. Som en vanvittig fo’r hun
frem og tilbage i kabinettet, væltede sykurven,
og mumlede uforståelige ord. En rig dame
kunde have lov til at have sine luner og vrage
en slig mand som konsul Sten, men ikke hun,
den stakkars Kamilla,:der stød alene i verden,
uden støtte, uden formue. Hun havde jo: her i
Kristiania levet over evne og foruden renterne
også taget på sin lille kapital. Snart stod hun
der som et fattiglem. Hun måtte erindre, at
hun havde et barn at forsørge, en liden, sød
pige, der skulde frem i verden, og ikke lide og
skuffes som moderen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
