Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
»Det er sandt . .. jeg må indrømme det,«
tilføjede han hurtigt, »jeg kan til nød fatte, at
en pur ung, helt uvidende pige engang la’r sig
koble bort til en fremmed mand, men at hun
siden, efter at dette forholds vederstyggelighed
er gået op for hende, atter er rede til at lade
sig sælge — nei, det forstår jeg ikke, aldrig i
evighed |«
Kamilla bevarede den samme taushed. Det
"forekom ham, at der sitrede en tåre i hendes
lange, sænkede øielåig — og han grebes af en
brændende anger over, hvad han havde ytret.
Kun Aleksandras nærværelse hindrede ham
i at falde på knæ for hende og gøre hende
af bigt.
»Men klokken er mange,« sagde Aleksandra
og: så på sit ur, »det er vel best at rusle afsted.«
Valdemar reiste sig og tilbød sig at følge
frøkenen hjem.
Mens frøken Aleksandra klædte sig på i
entreen, nærmede han sig hurtigt Kamilla.
»Er De meget vred på mig, fru — —
Kamilu .. Å, tilgiv mig — Men jeg er ikke
vel iaften — mit hoved brænder —«
»jeg er ikke vred på Dem ... De har blot
givet mig noget at tænke over, revet op i noget,
som : ..& Hun trykkede sin hånd med en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
